Hornslet Vandværk i Skole
Indsigt i dit lokale vand
Viden om vand
Vandets kredsløb
Det er solens energi, der via fordampning driver vandets kredsløb.
Model af vandets kredsløb i naturen. Tallene angiver hvor lang tid vand befinder sig i de enkelte stadier. [Illustration: © Stefan Sølberg, GEUS].
Vandet er i et evigt kredsløb, hvor det cirkulerer fra skyen til regn til jord eller vandløb, søer, havet. Fra jorden kan det nedsive til grundvandet og indvindes, drikkes, forbruges til vask, wc- skyl osv. , herfra til spildevandsanlæg.
Hvor gammelt er grundvandet ?
Noget af vandet siver meget langsomt ned igennem jordlagene. Det, du drikker i dag, kan være nedsivet længe før dine bedsteforældre blev født.
Grundvandet kan have mange forskellige aldre alt efter hvor dybt grundvandsmagasinet ligger. (Kilde: Danmarks Grundvand - En Truet Ressource GEUS). (Illustration: © Carsten Egestal Thuesen, GEUS)).
Grundvandet kommer fra forskellen mellem mængden af nedbør og fordampning. Vi kalder forskellen for nettonedbør. Nedbør er enten regn eller sne og måles af DMI - Dansk Meteorologiske Institut.
Den del af regnvandet, der nedsiver til grundvandsmagasinet, kan tage flere veje frem afhængig af jordlagene. Kun en lille del finder ned til det dybe grundvand.
Grundvandets strømning
Grundvand strømmer mod havet. Vi kan indvinde vand på mange forskellige måder. Måske springer vandet af sig selv, fordi det er under tryk. Så har vi en kilde eller en artesisk boring. Her behøves ingen pumpe for at få vandet pumpet op, for vandet presser sig selv op.
Grundvandsspejlet følger normalt landoverfladen. Lerlag kan dog holde grundvandet nede. Borer man gennem sådan et lag kan vandet dukke frem som et springvand - det kaldes en artesisk boring. Kilde: Kort Fortalt - Grundvandet i Danmark, GEUS 1998. [Illustration: © Carsten Egestal Thuesen, GEUS].
En normal vandindvinding har brug for en pumpe i boringen. Den løfter vandet op til vandværket.
Tilbage i tiden havde vi brønde. De var brede og åbne, måske var der en spand og et reb til at hæve vandet. I dag skal brønde være lukket tæt for at holde smådyr ude. Ellers kan vandet blive forurenet og den, der drikker det kan blive syg - ofte dog kun lidt maveproblemer. Det er meget sjældent, at folk i dag bliver syge af drikkevandet.
Opbygningen af en boring
En vandindvinding har et vandførende magasin - enten et vandførende sandlag eller kalklag nederst i boringen, som giver grundvandet mulighed for at strømme ind i boringen.
Når vandet er pumpet op af boringen, kan en terrænstation være næste stop. Her ses den med en prøvehane, hvor vand til analyser kan tages. Der er måske også et manometer, der kan vise vandets tryk.
Et vandværk er opbygget på en bestemt måde afhængig af grundvandets kvalitet. Der skal være mindst en indvindingsboring. Den har et forerør, der holder på jordlagene, og den skal holde overfladevandet ude. I bunden af boringen kommer grundvandet ind fra det omgivende vandførende lag. Grundvandet siver ind i boringen, når dykpumpen sænker vandet inde i boringens forerør. Dykpumpen bruger strøm og giver vandet den rette hastighed og tryk, der så skubber det op og ind på vandværket. Nu hedder vandet råvand i fagsprog.
Vandværkets indvindingsopland
Alle vandværker har et indvindingsopland. Her er Hornslet vandværks indvindingsopland. I indvindingsoplandet strømmer vandet, der siver ned til grundvand, hen til vandværkets indvindingsboringer.
Så bor du indenfor den blå figur - indvindingsoplandet - kan du være sikker på, at den måde du behandler jorden på, vil kunne få betydning for dit eget drikkevand. Ødelægges vandet i grundvandsmagasinet, så kan et vandværk risikere at skulle lukke boringen eller have vand fra en anden boring. Det kan betyde, at dit vand bliver meget dyrere. Så det lokale og nære grundvand er helt bestemt værd at beskytte.
Pas godt på vores vand
Der er en risiko for, at lidt af de sprøjtegifte og den gødning, som landmanden spreder på marken, nedsiver til grundvandet. Derfor er det vigtigt, at der ikke overdoseres, og at de stoffer, landmænd bruger, er godkendte.
Men det er ikke kun landmanden, der skal være opmærksom. Mange haveejere benytter også sprøjtemidler uden at være uddannet i det. Kemikalier fra industri og husholdning udgør en trussel. Så vi må alle tage ansvar.
Ikke alt vand er lige godt
Vand er et fantastisk opløsningsmiddel. Jern, arsen, salte og mange andre stoffer kan opløses i det.
Vandmolekylet er bygget sådan, at det kan binde stofferne til sig. Og det er jo ikke så godt, hvis der er tale om giftstoffer.
I Danmark har Folketinget sat krav til drikkevandet, så det vand, du tapper fra hanen, er sundt at drikke.
På Mitdrikkevand.dk kan du se kravene til drikkevandets kvalitet. Hvis du kikker på dit vandværks boringer, kan du få en ide om vandet fra boringen (råvandet) allerede overholder krav til drikkevand, når det pumpes op
Sådan ser en model af et vandmolekyle ud - sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom.
Skoleprojektet
Vandværket i skole er lavet i samarbejde med skolens lokale vandforsyning. Se vores vejledning og læs om tankerne bag projektet:
Vandguiden
Få mere viden. Vandguiden sætter fokus på samarbejdet mellem vandværker, producenter af grundvandet, leverandører og myndigheder:
Udgivet af Hornslet Vandværk i samarbejde med Syddjurs Vandråd og DVN
Vi samarbejder om projektet
Er du også interesseret i at være med?